Klokken 12 kampe står aldrigt øverst på ønskesedlen hos en ishockeyspiller, men

Klokken 12 kampe står aldrigt øverst på ønskesedlen hos en ishockeyspiller, men med den chance, vi har foran os i dag er der ingen, der har set trætte ud kl. 06.00 da vi trodsede sneen og kulden for at gå vores traditionelle morgentur og ej heller ingen, der vrængede på næsten af et måltid pasta med kødsovs klokken 09.00 – for i dag gælder det: kamp 2 mod Hviderusland i bedst af 3 kampene om at forblive blandt verdens 10 bedste ishockeynationer for spillere under 20 år.

Efter den helt vanvittige afslutning på kamp 1, hvor vi scorede to mål i kampens sidste 34 sekunder og dermed vandt 5-4, så sidder vi med trumfen og kan – med en sejr i dag – sikre os en tur til Vancouver til næste år; et nederlag vil bringe en nervepirrende alt-eller-intet kamp 3 i spil i morgen på samme tid.

Kaptajn Christian Wejse er retur efter sin karantæne og Jacob Schmidt-Svejstrup forlod sygesengen i går og begge er derfor med i dagens lineup, som dog mangler Christian Larsen (syg) og Nikolaj Krag (skade). Det ændrer lidt på kæderne, som i dag ser således ud:

Målmænd:
Kasper Krog
Mads Søgaard

Forsvar:
Oliver Larsen og Jakob Jessen
Jeppe Urup og Rasmus Heine
Malte Setkov og Lasse Mortensen

Angreb:
Joachim Blichfeld, Jonas Røndbjerg, Daniel Nielsen
Andreas Grundtvig, Christian Wejse, Phillip Schultz
Jacob Schmidt-Svejstrup, Valdemar Ahlberg, David Madsen
Magnus Molge, Christoffer Gath, Lucas Andersen

Faceoff er kl. 18.08 dansk tid. God kamp!






Source

2018-01-04 15:15:17

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *